Leveraged Finance Concepts Methods and Trading of High Yield Bonds Loans and Derivatives 1st Edition Stephen J. Antczak Instant Download 2025
Leveraged Finance Concepts Methods and Trading of High Yield Bonds Loans and Derivatives 1st Edition Stephen J. Antczak Instant Download 2025
Find it at ebookfinal.com
( 4.7/5.0 ★ | 102 downloads )
https://ebookfinal.com/download/leveraged-finance-concepts-methods-
and-trading-of-high-yield-bonds-loans-and-derivatives-1st-edition-
stephen-j-antczak/
Leveraged Finance Concepts Methods and Trading of High Yield
Bonds Loans and Derivatives 1st Edition Stephen J. Antczak
Pdf Download
EBOOK
Available Formats
https://ebookfinal.com/download/credit-derivatives-and-structured-
credit-trading-vinod-kothari/
https://ebookfinal.com/download/dna-replication-methods-and-
protocols-1st-edition-stephen-j-aves-auth/
https://ebookfinal.com/download/noise-living-and-trading-in-
electronic-finance-1st-edition-alex-preda/
The Concepts and Practice of Mathematical Finance
Mathematics Finance and Risk 2nd Edition Mark S. Joshi
https://ebookfinal.com/download/the-concepts-and-practice-of-
mathematical-finance-mathematics-finance-and-risk-2nd-edition-mark-s-
joshi/
https://ebookfinal.com/download/high-frequency-trading-models-1st-
edition-gewei-ye/
https://ebookfinal.com/download/profitable-candlestick-trading-
stephen-w-bigalow/
Leveraged Finance Concepts Methods and Trading of
High Yield Bonds Loans and Derivatives 1st Edition
Stephen J. Antczak Digital Instant Download
Author(s): Stephen J. Antczak, Douglas J. Lucas, Frank J. Fabozzi CFA
ISBN(s): 9780470503706, 047050370X
Edition: 1
File Details: PDF, 3.08 MB
Year: 2009
Language: english
Leveraged
Finance
The Frank J. Fabozzi Series
Fixed Income Securities, Second Edition by Frank J. Fabozzi
Managing a Corporate Bond Portfolio by Leland E. Crabbe and Frank J. Fabozzi
Real Options and Option-Embedded Securities by William T. Moore
Capital Budgeting: Theory and Practice by Pamela P. Peterson and Frank J. Fabozzi
The Exchange-Traded Funds Manual by Gary L. Gastineau
Investing in Emerging Fixed Income Markets edited by Frank J. Fabozzi and Efstathia Pilarinu
Handbook of Alternative Assets by Mark J. P. Anson
The Global Money Markets by Frank J. Fabozzi, Steven V. Mann, and Moorad Choudhry
The Handbook of Financial Instruments edited by Frank J. Fabozzi
Interest Rate, Term Structure, and Valuation Modeling edited by Frank J. Fabozzi
Investment Performance Measurement by Bruce J. Feibel
The Theory and Practice of Investment Management edited by Frank J. Fabozzi and Harry M. Markowitz
Foundations of Economic Value Added, Second Edition by James L. Grant
Financial Management and Analysis, Second Edition by Frank J. Fabozzi and Pamela P. Peterson
Measuring and Controlling Interest Rate and Credit Risk, Second Edition by Frank J. Fabozzi,
Steven V. Mann, and Moorad Choudhry
The Handbook of European Fixed Income Securities edited by Frank J. Fabozzi and Moorad Choudhry
The Handbook of European Structured Financial Products edited by Frank J. Fabozzi and Moorad Choudhry
The Mathematics of Financial Modeling and Investment Management by Sergio M. Focardi and Frank J. Fabozzi
Short Selling: Strategies, Risks, and Rewards edited by Frank J. Fabozzi
The Real Estate Investment Handbook by G. Timothy Haight and Daniel Singer
Market Neutral Strategies edited by Bruce I. Jacobs and Kenneth N. Levy
Securities Finance: Securities Lending and Repurchase Agreements edited by Frank J. Fabozzi and Steven V. Mann
Fat-Tailed and Skewed Asset Return Distributions by Svetlozar T. Rachev, Christian Menn, and Frank J. Fabozzi
Financial Modeling of the Equity Market: From CAPM to Cointegration by Frank J. Fabozzi, Sergio M.
Focardi, and Petter N. Kolm
Advanced Bond Portfolio Management: Best Practices in Modeling and Strategies edited by Frank J. Fabozzi,
Lionel Martellini, and Philippe Priaulet
Analysis of Financial Statements, Second Edition by Pamela P. Peterson and Frank J. Fabozzi
Collateralized Debt Obligations: Structures and Analysis, Second Edition by Douglas J. Lucas, Laurie S.
Goodman, and Frank J. Fabozzi
Handbook of Alternative Assets, Second Edition by Mark J. P. Anson
Introduction to Structured Finance by Frank J. Fabozzi, Henry A. Davis, and Moorad Choudhry
Financial Econometrics by Svetlozar T. Rachev, Stefan Mittnik, Frank J. Fabozzi, Sergio M. Focardi, and Teo Jasic
Developments in Collateralized Debt Obligations: New Products and Insights by Douglas J. Lucas,
Laurie S. Goodman, Frank J. Fabozzi, and Rebecca J. Manning
Robust Portfolio Optimization and Management by Frank J. Fabozzi, Peter N. Kolm,
Dessislava A. Pachamanova, and Sergio M. Focardi
Advanced Stochastic Models, Risk Assessment, and Portfolio Optimizations by Svetlozar T. Rachev,
Stogan V. Stoyanov, and Frank J. Fabozzi
How to Select Investment Managers and Evaluate Performance by G. Timothy Haight, Stephen O. Morrell,
and Glenn E. Ross
Bayesian Methods in Finance by Svetlozar T. Rachev, John S. J. Hsu, Biliana S. Bagasheva, and Frank J. Fabozzi
The Handbook of Municipal Bonds edited by Sylvan G. Feldstein and Frank J. Fabozzi
Subprime Mortgage Credit Derivatives by Laurie S. Goodman, Shumin Li, Douglas J. Lucas,
Thomas A Zimmerman, and Frank J. Fabozzi
Introduction to Securitization by Frank J. Fabozzi and Vinod Kothari
Structured Products and Related Credit Derivatives edited by Brian P. Lancaster, Glenn M. Schultz, and
Frank J. Fabozzi
Handbook of Finance: Volume I: Financial Markets and Instruments edited by Frank J. Fabozzi
Handbook of Finance: Volume II: Financial Management and Asset Management edited by Frank J. Fabozzi
Handbook of Finance: Volume III: Valuation, Financial Modeling, and Quantitative Tools edited by
Frank J. Fabozzi
Finance: Capital Markets, Financial Management, and Investment Management by Frank J. Fabozzi and
Pamela Peterson Drake
Leveraged
Finance
Concepts, Methods, and
Trading of High-Yield Bonds,
Loans, and Derivatives
STEPHEN J. ANTCZAK
DOUGLAS J. LUCAS
FRANK J. FABOZZI
Limit of Liability/Disclaimer of Warranty: While the publisher and author have used their
best efforts in preparing this book, they make no representations or warranties with respect
to the accuracy or completeness of the contents of this book and specifically disclaim any
implied warranties of merchantability or fitness for a particular purpose. No warranty may
be created or extended by sales representatives or written sales materials. The advice and
strategies contained herein may not be suitable for your situation. You should consult with a
professional where appropriate. Neither the publisher nor author shall be liable for any loss
of profit or any other commercial damages, including but not limited to special, incidental,
consequential, or other damages.
For general information on our other products and services or for technical support, please
contact our Customer Care Department within the United States at (800) 762-2974, outside
the United States at (317) 572-3993, or fax (317) 572-4002.
Wiley also publishes its books in a variety of electronic formats. Some content that appears in
print may not be available in electronic books. For more information about Wiley products,
visit our web site at www.wiley.com.
10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
SJA
To my wife Jennifer, my son Brian,
and my parents Norbert and Diane—
you have each taught me so very much over the years
DJL
To my wife Elaine, and my sons Eric and Benjamin
FJF
To my wife Donna, and my children
Francesco, Patricia, and Karly
Contents
Preface xiii
About the Authors xv
CHAPTER 1
Introduction 1
Part One: The Cash Market 2
Part Two: The Structured Markets 3
Part Three: The Synthetic Markets 4
Part Four: How to Trade the Leveraged Finance Market 5
Part Five: Default Correlation 6
PART ONE
The Cash Market 9
CHAPTER 2
The High-Yield Bond Market 11
The Reasons Companies Are Classified as
High-Yield Issuers 11
Size and Growth of the Cash Market 13
Types of Structures 21
A Look at Ratings 22
Risk and Return for Bonds 26
What’s Priced In? 31
How About Recoveries? 35
Summary 37
vii
viii CONTENTS
CHAPTER 3
Leveraged Loans 39
A Tale of Two Loans 39
Introduction to Leveraged Loans 42
An Overview of Loan Terms 56
Loan Recovery Rates 65
Loan Default Rates 73
Summary 79
PART TWO
Structured Market 81
CHAPTER 4
Collateralized Loan Obligations 83
Understanding CLOs 83
Elaborations and Details 92
Summary 104
CHAPTER 5
CLO Returns 105
Default and Recovery Scenarios 105
Distressed Loan Prices, Overflowing Triple-C Buckets,
and CLO Returns 119
Summary 129
CHAPTER 6
CLO Portfolio Overlap 133
Collateral Overlap in U.S. CLOs 134
Collateral Vintage vs. Deal Vintage 142
Favorite CLO Credits 142
Single-Name Risk and Tranche Protections 146
Excess Overcollateralization and
Excess Overcollateralization Delta 150
Senior and Subordinate Excess OC Deltas 151
Equity Tranches and Distressed Tranches 157
Summary 157
Contents ix
PART THREE
Synthetic Markets 159
CHAPTER 7
Credit Default Swaps and the Indexes 161
What Are Credit Default Swaps? 162
Who Uses Protection, and for What? 168
Growth of the Market 168
Marking-to-Market: SDV01 170
Credit Default Swaps Indexes 172
Contrasting the LCDX and CDX Indexes 177
Beta: A Study of Movement 178
Summary 183
CHAPTER 8
Index Tranches 185
Basic Mechanics of the Tranche Market 185
Loan Tranches 195
Summary 199
PART FOUR
How to Trade the Leveraged Finance Market 201
CHAPTER 9
Recessions and Returns 203
Broad Market Performance 204
Sector Performance 207
Performance by Rating 207
Summary 210
CHAPTER 10
Framework for the Credit Analysis of Corporate Debt 211
Approaches to Credit Analysis 211
Industry Considerations 216
Financial Analysis 220
Quantitative Models 232
Summary 233
x CONTENTS
CHAPTER 11
Trading the Basis 235
The Basic Basis Package 236
Constructing the Basic Package 236
Moving Away from the Basic Model 240
Adding Positive Convexity 249
Negative Convexity 254
A More Complex Basis Package 255
Hedge Ratios for CLO Hedging 259
Summary 260
CHAPTER 12
How Much Should You Get Paid to Take Risk? 263
Single-Name Credit Risk 263
Curve Risk 267
Basis Risk 269
Capital Structure Risk 274
Summary 281
PART FIVE
Default Correlation 283
CHAPTER 13
Default Correlation: The Basics 285
Default Correlation Defined 285
Default Probability and Default Correlation 291
Summary 309
CHAPTER 14
Empirical Default Correlations: Problems and Solutions 311
Empirical Results 311
Problems with Historical Default Correlations 315
Proposed Solutions 318
Summary 333
Index 335
Preface
This book was written during one of the most trying times in the
history of the global financial markets. The financial crisis that began
in 2007 has prompted unprecedented volatility in asset valuations
and has left many economies across the world in recession. Given
such an extreme investment environment, market participants may
have to employ nontraditional approaches when making investment
decisions in order to maintain an appropriate risk–return profile. We
believe that the leveraged finance market can be a very important
tool in this regard.
This book will not attempt to predict the future of the financial
markets or the ultimate outcome of the financial crisis. Rather, the
purpose of this book is to help readers understand the principles of
the leveraged finance market. In this book, readers can learn about
the tools available in the leveraged finance market, how they are
related to assets and investment opportunities in other markets (such
as the equity market), and how to apply these concepts in the real
world.
As can be seen from the quotation above, many nontraditional
leveraged finance investors have questions about the technicals and
xi
xii PREFACE
the opportunities in this market. This book provides both, and can be
of assistance to those participants as they come up the learning curve
of a new market. This book can also help existing leveraged finance
market investors looking for a refresher on the basic principles or as
a desk reference for putting ideas into action. This book can also be
useful for anyone outside the financial industry looking for an under-
standing of these dynamic markets.
As this book goes to print, the financial markets remain under
extreme pressure. However, we are confident that it will not last for-
ever. Those investors with the knowledge and skill to participate in
the leverage finance space stand to benefit from the many opportuni-
ties that the current environment is creating. It is our hope that the
contents of this book will help investors identify and take advantage
of these opportunities.
upfront, I realized that the credit defensive names. Thanks. observations are
rin
implications.
Ri
ACKNOWLEDGMENTS
We would like to thank a number of people within UBS for their con-
tributions to this book, including Jung Lee and Chris Hazelton, ana-
lysts who provided critically important analytical work throughout
the book. In addition, we would like to thank Sean Dowd, Brendan
Dillon, George Bory, Laurie Goodman, Jim Stehli, and Keith Grimaldi
for their support. David Kim and George Attokkaran coauthored
Preface xiii
Stephen J. Antczak
Douglas J. Lucas
Frank J. Fabozzi
About the Authors
xv
xvi ABOUT THE AUTHORS
CHAPTER 1
Introduction
n the credit market, banks, and brokers raise debt capital for corpo-
I rate entities that need funds for a variety of reasons such as working
capital needs, merger and acquisition activities, share buybacks, and
capital expenditures. Capital can be raised via various debt instru-
ments, but primarily through bonds and loans.
One segment of the overall credit market, the leveraged finance
market, is comprised of market participants (i.e., issuers and inves-
tors) with somewhat unique needs. With regard to issuers, these
unique needs result from the fact that they have, or desire to have, a
proportionally large amount of debt relative to a “normal” corporate
capital structure. An issuer in the leveraged finance market is usually
considered more risky than a company with a more balanced capital
structure and, as a result, has a relatively low credit rating. Issuers in
the leveraged finance market are companies that issue debt and have
a credit rating below investment-grade (below BBB–/Baa3).
Of course, investors in the leveraged finance market expect that
with more risk comes more return potential. Investors range from
hedge funds to insurance companies, but the one common thread
shared by all leveraged finance investors is that they all have rela-
tively high return objectives. In the past, the assets within the lever-
aged finance market fell into one of two categories: cash bonds or
cash loans. But this has changed. With the introduction of products
such as credit default swaps, synthetic indexes, and tranching of the
indexes, leveraged finance investors have many tools to work with
and assets to consider.
This book attempts to tie the various pieces that comprise the
leveraged finance market together. Its 14 chapters are divided into
five parts:
1
2 INTRODUCTION
we look at the most common credits across CLOs and across CLO
managers. Finally, we look at the relative risks of collateral overlap
and single-name concentration.
Chapter 6 addresses the resiliency of CLO returns to defaults
and recoveries. With the help of Moody’s Wall Street Analytics, we
analyze 340 CLOs issued from 2003 to 2007. We tested CLOs in
the worst default and recovery environment U.S. leverage loans have
experienced since the inception of the market in 1995. On average,
every vintage and rating down to Ba2 returns more than LIBOR, even
if purchased at par. We also tested CLO debt tranches in a “Great
Depression” high-yield bond default and recovery scenario. On aver-
age, Aaa, Aa2, and most A2 tranches still return more than LIBOR,
even if purchased at par.
We also discuss distressed loan prices, overflowing triple-C buck-
ets and CLO returns. When market participants model CLO returns,
they focus primarily on defaults and recoveries. But since the recent
dislocation in the credit markets, two other factors demand attention:
the size of the CLO’s triple-C asset bucket and the price at which the
CLO reinvests in new collateral loans. This chapter looks at the sepa-
rate and joint effects of reinvestment prices and triple-C buckets on
different CLO tranches. Then, it goes through each CLO tranche and
looks at the joint effects.
from $20 billion in 1996 to over $54 trillion through the first half of
2008. In terms of product evolution, the market has developed from
one that was characterized by highly idiosyncratic contracts taking a
great deal of time to negotiate into a standardized product traded in a
liquid market offering competitive quotations on single-name instru-
ments and indexes of credits.We begin the chapter with a brief intro-
duction to credit default swaps on specific corporate issuers, includ-
ing how they work, who uses them, and what are they used for.
Also in Chapter 7, we discuss the credit indexes. Predefined, single-
name CDS contracts are grouped by market segment, specifically
the high-yield bond segment (the high-yield index is denoted CDX.
HY) and the loan segment (index denoted LCDX). The core buyers
and sellers of the indexes have been index arbitrager players, cor-
relation desks, bank portfolios and proprietary trading desks, and
credit hedge funds. Increasingly, greater participation by equity and
macrohedge funds has been observed. These investors are looking
for the following from the indexes: a barometer of market sentiment,
a hedging tool, arbitrage and relative value positioning, and capital
structure positioning.
Understanding the credit indexes is critical for Chapter 8, which
covers index tranches. Similar to the proceeding chapters in Part
Three, we walk through the basics of the market, and how and why
it came into existence.
PART
One
The Cash Market
Another Random Scribd Document
with Unrelated Content
The Project Gutenberg eBook of Et
forfærdeligt Hus-Kors
This ebook is for the use of anyone anywhere in the United States
and most other parts of the world at no cost and with almost no
restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
under the terms of the Project Gutenberg License included with this
ebook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
United States, you will have to check the laws of the country where
you are located before using this eBook.
Language: Danish
Indholdsfortegnelse
Forord af Udgiveren.
Samtykke til Trykken.
Indgangen til Historien om det Hus-Kors i Kiøge.
Huskors.
Første Kapitel.
Andet Kapitel.
Tredie Kapitel.
Fierde Kapitel.
Femte Kapitel.
Sjette Kapitel.
Syvende Kapitel.
Ottende Kapitel.
Videre Forklaring om samme Sag, til mere Forsikkring derom.
Fodnoter
Et forfærdeligt
H u s - Ko r s ,
Eller
En Sandfærdig
B e re t n i n g
Om
En gruelig Fristelse, som tvende fromme
Ægte-Folk i Kiøge for nogen rum Tid
siden har været plagede med.
Ved
Dr. Johan Brunsmand.
E f t e r U d g ave n a f 1 6 8 4 ve d
L. Pio.
København 1870.
Immanuel Rée's Forlag.
Louis Kleins Bogtrykkeri.
Forord af Udgiveren.
Den Skræk for Hekse, der fra det 14de til det 17de Aarhundrede
greb Evropa og foranledigede saavel Pave Innocens den ottendes
Banbulle[1], som den berygtede Bog "Heksehammeren", — en
vidtløftig Vejleder til at udfinde og behandle Hekse, — maatte
naturligvis snart udbrede sig til vort Fædreland, og vi finder ogsaa
Hekseforfølgelsen i fuld Gang heroppe navnlig efter Aar 1500. En af
de mest bekendte Processer af denne Art er den, der 1608 blev
anlagt mod nogle Troldkvinder i Køge, som beskyldtes for at have
"forgjort" en derboende Købmands hele Hus. Den har navnlig
Interesse derved, at en af Hovedpersonerne, bemeldte Købmands
Hustru, efterlod sig en skriftlig Beretning om hele Trolddommens
eller som det kaldtes "Huskorsets" gradvise Udvikling, hvorved vi
bliver istand til ret at vurdere den Forening af Overtro og Uvidenhed,
der maatte eksistere i alle Samfundsklasser for at de blodige
Resultater kunde fremkomme, som Nutiden ser tilbage paa med
berettiget Afsky og Gru. Denne Beretning, som i over 50 Aar
cirkulerede i Afskrifter i Køge, og hvoraf der bevares et Eksemplar i
den Thottske Manuskriptsamling[2], benyttede Rektoren ved
Herlufsholm Skole, den lærde Magister Joh. Brunsmand til sin i Aaret
1674 udgivne Bog: "Et forfærdeligt Huus-Kaars, eller en sandfærdig
Beretning om en gruelig Fristelse, som tvende fromme Egte-Folk i
Kiøge for nogen rum Tid siden har været plagede med. Kbh. 1674
hos Chr. Wering," — som vi paa de næste Blade skal forelægge
Læseren in extenso. Skriftet ledsages af en Anbefa l ing af
Sjællands Biskop, Jens Bircherod, og læstes med Begærlighed saavel
i som udenfor Landet, hvorfor det ogsaa oversattes baade paa Latin
og Tysk. De bekendte Udgaver er, foruden den ovenfor nævnte fra
1674, følgende:
D a n s ke U d g ave r :
Joh. Brunsmand. Et forfærdeligt Huus-Kaars. Kbh. 1684, hos
Chr. Wering.
Samme Bog. Kbh. 1691, hos Samme.
Samme Bog. Kbh. 1700, hos Just Høg.
Samme Bog. Kbh. 1710, hos Willads Jersin.
Samme Bog. Kbh. 1757, i Kgl. priv. Bogtrykkeri.
Samme Bog. Kbh. 1820, hos Schovelin.
L a t i n s ke O ve r s æ tt e l s e r :
[Joh. Brunsmanni. Energumeni Coagiensis. Amstelodami
(1685?). Hos van den Dalen. Denne Udgave findes kun omtalt i
Bekkers Wereld lib. IV Cap. XXVIII.].
Samme Bog. Lugd. Bat. 1693 hos H. a Damme.
Samme Bog. Lipsiæ. 1695, hos Melch. Lieben.
Samme Bog. 2den Udg. Lips. 1695 hos Samme.
Ty s ke O ve r s æ tt e l s e r :
Das geängstigte Köge. Durch M. I. I. F. — Leipzig. 1695.
Samme Bog. Leipzig. 1696, hos Samme.
Samme Bog. Leipzig. 1697, hos Samme.
Til Forsvar mod nogle Angreb, der var rettede mod hans Bog, udgav
Brunsmand endvidere:
En liden kort og enfoldig Erklering om noget Kiøge-Huus-Kaarsis
Historie angaaendis. Kbh. 1700; hos Bockenhoffers Efterlefverske.
Udførligere Omtale har Bogen fundet hos Bekker paa det ovenfor
citerede Sted; hos Nyrup, almind. Morskabsl. p. 205; i Werlauffs
Antegn. til Holbergs Komedier p. 445 (den nye Udg.), og endelig i
Cabiros udvalgte Feuilletoner. Kbh. 1870.
item:
Det flyvend' Rygte gaar, fra Mand til Mand det vanker;
Hos dig det noget faar, hos Nabo noget sanker. —
Andet Kapitel.
Noget derefter reiste salig Hans Bartskiær til Tyskland. Fiorten Dage
derefter kom en stor Rædsel i Huset, og hvor vi kom, da var det
fælt. Nu havde vi en liden Dreng hos os, som var ved tolv Aar
gammel, og var samme Dreng salig Hanses Morbrors Søn. Som han
om Aftenen skulde gaa tilsengs, begyndte han at klage sig og
græde. Og sagde, at han ikke turde ligge paa Loftet, thi der var saa
meget ondt hos ham. Saa lagde jeg ham i vort eget Kammer. Der
han nu havde lagt sig, begyndte han lidet derefter ynkeligen at
skrige og give sig. Vi løbe hasteligen til ham; da rystede alle fire
Sengestolpene med ham, og hans Øine stode, ligesom de kunde
været opspilede, og ingen kunde lukke dem sammen. Og hans Mund
var saa haardt sammenknyttet, at ingen kunde vriste den op. Som vi
nu længe havde staaet over ham, kom han til sit Maal igjen og
kaldte. Vi spurgte ham ad, hvor det var fat med ham. Han svarede:
Det maa Gud vide; jeg veed det ikke. Der vi nu havde vaaget over
ham indtil Klokken var to om Natten, faldt han i Søvn og sov til om
Morgenen Klokken var ti. Der han stod op, saae han saa fælt ud, at
man maatte ræddes for ham.
Om Aftenen, som vi fik Nadvere, stod han tilbords og skulde faa sig
Mad. Da sagde jeg til ham: Jacob, faa dig Mad og gak i din Seng og
læg dig og befal dig Gud i Vold. Vil du saa begynde, som du giorde i
Nat, da forfærder du os allesammen, saa vi maa løbe ud af Huset. —
Som jeg det sagde, sloges Stuedøren og Stegersdøren paa Væg. Og
blev han hasteligen henrykt fra Bordet hen udi Gaarden og blev
opdragen halvanden Alen fra Jorden. Og hængte saa i Veiret med
oprakte Arme, aabne Øine og sammenknyttet Mund. Hans Hage
sprang op og ned, ligesom han skulde have mistet den. Vi toge paa
begge hans Been og Axler og droge af største Magt og vilde have
ham til Jorden. Men vi kunde dog ikke rokke ham nogensteds. Saa
faldt vi da alle paa Knæ i Gaarden og raabte til den evige Gud, at
han vilde tænke paa Naade og Barmhiertighed. Som vi nu havde
giort vor Bøn til Gud, blev han løs og kom paa Jorden at staa, men
hans Mund var endnu sammenknyttet, og kunde han slet intet tale.
Saa toge vi en Sølvskee med et slet Skaft og vristede Munden op;
saa sukkede han og hans Tunge løsnedes og kom til sit Maal igien. Vi
spurgte ham ad, hvor det var med ham. Da svarede han og sagde:
Jeg haaber til Gud, det bliver nu godt. Thi den Tid i faldt paa Knæ i
Gaarden, da veg han bort og foer af Brønden paa Vedhammeren.
Jeg spurgte ham, hvad det var, der veg bort. Han svarede, at det var
Satan. Da bleve vi ganske forfærdede, at saadan en Giæst var
kommen til os. Jeg spurgte ham videre ad, om han ikke havde
besvoret sig med ham. Da svarede han mig, græd hiertelig og
sagde: Kiære Moder, i haver stor Synd, at i tænker mig dertil; mine
kiære Forældre have ikke dertil optugtet mig. Som han det sagde,
kom der et stort Bulder i Gaarden, ligesom det havde været en Røst,
hvilken dog ingen kunde forstaa. Men Drengen sagde, han talte med
ham. I det samme kom der en gloende Ild og skiød sig fra den ene
Side af Gaarden til den anden. Da sagde Drengen, at den onde
Fjende skiød Ild af sin Hals. Saa fik vi ham ind i Stuen og læste for
ham indtil Klokken var to om Morgenen. Da kom han i Rolighed indtil
Klokken var elleve om Dagen.
Derefter kom han atter til ham; og blev det saa Dag fra Dag jo
længere jo større Forfærdelse udi det ganske Huus. Her giver jeg
enhver ærlig Mand og Kvinde at betænke mine Vilkaar, hvordan de
haver været. Jeg med mine smaa Børn maatte stedse leve i stor
Frygt og Rædsel; min salig Mand var ikke hiemme, men forreist til
Tyskland, og jeg turde ingen lade vide min store Nød, førend han
selv kom hiem igien.
Ellers sagde Satan til Drengen, at han havde gaaet efter hans
Husbonde i fiorten Aar og ikke maattet for den store Mand (Gud i
Himmelen) gjøre ham noget ondt, fordi han ligger ham i Ørene Dag
og Nat. Men nu haver jeg Lov af den store Mand, at plage dig for
ham. Saa græd han og vænede sig meget og bad Gud bedre sig, at
han nogen Tid skulde have kommet til Danmark i sine Dage.
Derefter fristede Satan Drengen jo haardere og haardere.
Undertiden korsfæstede han ham, at ingen kunde bøie ham:
nedbøiede hans Hoved til den ene Side og lagde hans Fødder
tilsammen, ligesom vor Herre Christus staar naglet til Korset. Det
hvide af hans Øine vendte han ud, ligesom han havde været død.
Tredie Kapitel.
Der salig Hans kom hiem, mødte ham denne sørgelige Tidende. Saa
lod han giøre Bøn paa Prædikestolen i vor egen Kirke, saavelsom i
alle omliggende Kirker paa Landsbyerne. I vort eget Hus holdt vi tre
Søndage Bededage, at ingen maatte æde eller drikke, enten
Mennesker eller Kvæg.
Der dette skete den første Søndag, og Drengen sad paa en Stol,
kom Satan og hakkede paa Vinduet ligesom med et Næb: hvorfor
han skreg og gav sig ynkelig og sagde, han vilde have ham udaf
Vinduet. Og blev han seet af somme som en Ravn, af somme som
en Gaas, og førte et stort Mørke for Huset.
Som han nu var fristet en lang Tid og ikke havde sovet en Maaned,
kom han omsider i Søvn. Og der han vaagnede, var han saa smuk,
som han havde intet skadt, og samme ganske Nat var det smukt i
Huset, hvor man kom.
Om Morgenen sagde han til os: Jeg takker Gud, som haver denne
Nat ved sine hellige Engle mig bevaret og forkyndt mig, at jeg faar
bedre, Gud være lovet! Jeg vil gjerne med Taalmodighed lide, hvad
Gud mig vil paalægge. Jeg veed, det faar en god Ende, og at jeg
faar min Helbred igien. Thi han maa ikke skade nogen Lem paa mig.
Da sagde vi til ham: Det bliver nu godt med dig med Guds Hielp, det
skal du visseligen tro. Nei, sagde han, jeg haver nu Frist for ham
idag indtil i Aften Klokken er elleve; saa kommer han igien og plager
mig en Tid lang. Men det bliver ikke dermed giort: her bliver alt
mere af. Den gode Gud kan hielpe naadeligen! det vil alt gaa
haardere til. Gud hielpe Moder, den fattige Kvinde, med hendes
smaa Børn.
Om Aftenen, som han havde sagt, kom den onde Giæst igien med
stor Forfærdelse og blev saa hos ham indtil Paaske. Og kunde vi ikke
noget Sted i Huset være fri for Spøgeri. For somme var han at see
som en Præst, saasom det enten kunde have været Hr. Hans Kiuse i
Karlslund eller Hr. Matz i Herfølge. For somme som en Kiøbmand, for
somme som en Hund, for somme som et Svin. Somme blæste han
op i Ansigtet og paa Hænderne, at de hovnede og bleve saa store,
at man neppelig dem kiende kunde. De smaa Børn skrege og græde
og gave sig jammerlig, naar han lod sig see for dem. Vi havde et
lidet Drengebarn paa andet Aar. Det rev ud Haar af sit Hoved og sin
Skiorte af sit Liv, og ingen kunde faa Raad dermed. Og pegede der
som Satan stod og raabte: Der! der! see! see! at det var stor Ynk at
see derpaa.
Men den Dreng, som før er talt om, der fristet blev, naar han
fornam, at den onde Aand skulde komme, bad han, de skulde tage
Børnene bort af Huset og sagde: Ret nu kommer han til mig.
Engang kom Jakob Meiers Pige ind og havde deres lille Barn med
sig, da bad strax Drengen hende, hun skulde gaa hiem med samme
Barn eller hun foer vist ilde. Men hun vilde ikke. Og blev hun saa
opblæst, at hendes Ansigt og Hænder bleve saa store, at man
neppeligen hende kiende kunde, og saae stor Ynk paa hende; dog
fik hun bedre paa tredie Dag derefter.
Engang havde vi laant en fattig Kvinde Hus; som vi nu vare gaaede
tilsengs, begyndte hun at raabe og skrige og sagde: Hvor er jeg
kommen her ind? her er en underlig Kompan hos mig, han er
ligesom Simeon Fryndt[3], og er en stor Forfærdelse hos ham. —
Saadant og andet raabte hun gruelig og rev sit Haar af sit Hoved.
Samme Tid havde vi en liden hvid Hund, der laa i Stuen; han blev
optaget om Hovedet og slaget op og ned paa Gulvet. Men man
kunde ingen see, der ham havde fat. Der den nu omsider krøb under
Bænken at skiule sig, blev den uddragen igien efter Hovedet og
Nederparten slæbte paa Gulvet. Om Morgenen blev Hunden
forbistret, saa at han vilde skamfere alle, der ind kom, hvorfor vi
maatte lade slaa ham ihiel.
En Løverdag, som vi sade og beklagede os, vidste ikke, hvor vi
skulde bære os ad udi dette vort Huskors, da kom Thomes Hiulmand
ind at besøge os. Han blev saa anfægtet, at han sagde: Dersom jeg
ikke tilforn vidste, at Satan var til, da fik jeg det nu at vide.
Som vi nu atter beklagede os, begyndte Drengen at række sig op i
Sengen, som han laa, og fægtede imod Satan med Guds Ord og
sagde: Vig nu bort du arrige Fiende Satan, som haver saa længe
pint mit Legeme. Nu skal du pines igien i den Sted, som dig er bered
i den evige Pine, som aldrig faar Ende. Tvi vorde dig Satan til evig
Tid; du som en Tyv har stiaalet dig her ind at plage mit Legeme. —
Saa læste han mange smukke Stykker af den hellige Skrift og af
Davids Psalmer og satte sig paa sine Knæ i Sengen og læste
Budordene, Troens Artikler, Fader Vor, Daabens og Alterens
Sakramentes Ord; og ingen han passede paa. Saa lode vi hente Folk
ind, som skulde høre derpaa. Der han nu skulde skilles fra den onde
Fiende, da lagde han sine Hænder sammen, rakte dem op iveiret og
sagde: Ære være Gud, som haver forløst mig fra Satan. — Saa
vendte han sig om til den ene Side, kyssede sin Haand og gav den
fra sig og sagde: Vær nu velkommen, du sande Guds Engel, som
staar hos Guds høire Haand. Vig ikke bort fra mig, bliv hos mig
enten jeg far tillands eller vands; med mange andre Ord, som paa
den Tid blev talet. Kyssede saa atter paa Haanden, rakte hende fra
sig og lagde sig ned i Sengen under Klæderne, at vi intet saae af
ham uden Kronen af Hovedet. Og da hørte vi ligesom et lidet Barn
med klein Røst havde sunget: Ære være Gud i det høie, Fred paa
Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed.
Saa kastede han Klæderne af sig og stod op af Sengen, som han
intet havde skadet. Tilforn kunde han intet, uden vi skulde hielpe
ham og var saa kroget, at hans Ansigt bøiedes ned til Jorden, og
man ikke kunde rette ham op. Men efter den Tid blev han karsk og
sund igien. Da bleve vi meget glade og tænkte, at alting var nu
bleven godt. Hvorfor vi lod ogsaa takke i Kirken.
Fierde Kapitel.
Men nu kom den allermægtigste Gud, hvis Raad og Villie er
urandsagelig, og tilstædte endnu større Hiertesorg at komme os paa.
Thi efter at det var blevet godt med Drengen, blev min kiære
Husbonde anfægtet Nat og Dag, saa ingen kan det tro eller tænke,
uden jeg, som var ham næst; og dette varede hver Dag fra elleve til
to Eftermiddag, desligeste om Natten fra elleve til to.
Det første vi paany fornam noget i Huset, var en Søndag under
Høimesse, og var jeg selv hiemme hos et af vore Børn, som var sygt.
Som vi nu alle vare i Stuen, kom os saadan en Rædsel paa, og der
blev saa grumt i Huset, at vi allesammen faldt ned, somme paa
Bænke, somme paa Gulvet, som døde Mennesker. Men Gud kom os
til Hielp, at vi kom til os igien. Vi faldt paa Knæ og giorde vor Bøn til
den gode Gud; saa blev det godt, og det onde forsvandt. Om anden
Dagen derefter skulde vor Pige Anna gaa paa Loftet. Der hun kom
ned igien, var hun ganske forfærdet og sagde, der var en underlig
Kompan paa Loftet skabt som en Abe.
Anden Dagen derefter gik vores yngste Datter ved Navn Lisabeth
paa Loftet og skulde hente sig Pennefiedre, som hun skulde have
med sig i Skole. Der hun nu kom derop, gav hun et stort Skrig af sig.
Vi løbe hastelig op til hende. Da klagede hun sig, græd og sagde:
Den slemme Kompan er nu kommen igien, han havde fat i min Trøie
og sagde, at han skulde have mig; han var saa slem og havde to
Øine som to Brikker, og hans Fødder vare som Hønsekløer. Den Tid
vi kom ned med hende, gik jeg ind til hendes Fader og gav ham det
tilkiende. Hvoraf han blev meget bedrøvet. Og derforuden havde han
gaaet udi tre Uger meget selsom og underlig, og ingen vilde han
lade vide, hvad ham skadte. Dog blev det Dag fra Dag værre med
ham; ja, det blev saa fælt i det ganske Hus, som tilforn ikke havde
været.
Saa bad jeg ham, han dog for Guds Skyld vilde sige mig, hvad ham
skadte, og hvor det var med ham. I det samme segnede han ned
paa Bænken, som han sad, og besvimede. Der han nu kom til sig
igien, sagde han: Gud, som er en naadig Fader og altid hielper sine
Børn, som af Hiertet raabe til ham, han tænke paa Naade og
Barmhiertighed og hjelpe os med vore smaa Børn! Jeg fristes saa
hart af den arrige Fiende Satan, som lægger sig omborde med mig
Dag og Nat, at mig synes Himmelens og Jordens Tynge ligger paa
mig. Du haver ikke længe Mand i mig, og dine Børn blive snart
faderløse. Den gode Gud, som haver lovet at være Enkers og
faderløses Forsvar, han hielpe eder. — Saa blev han Dag fra Dag jo
mere og mere anfægtet, og bekiendte han, at den onde Fiende laa
hver Dag fra Klokken elleve til to paa hans Ryg som en stor
Kornsæk. Og var han og ellers knyttet undertiden i hans Side som et
Hønseæg. Han sagde til mig: Du veed ikke andet, end du haver Gud
og din kiære Husbonde hos dig, da haver du Satan hos dig. Gud
forløse mig og det ganske Hus.
Derpaa var jeg begiærende, at der maatte giøres Bøn i Kirken af
Prædikestolen baade i vor By, saavelsom i Landsbyerne deromkring.
Jeg agede selv hen til Hr. Jakob i Norderup og bad, han vilde giøre
Bøn for os og skrive hen til andre Præster, de vilde giøre det samme.
Der jeg nu skulde tilbage igien og kom i Skoven, da blev Vognen saa
tung, at Hestene neppe kunde drage afsted, og var dog intet til Læs
uden Vognmanden og jeg. Den Tid vi agede fra Hr. Jakob var
Klokken to Eftermiddag, der vi kom i Vesterstrædet, slog Klokken et
om Natten. I det samme begyndte Træerne i Haven at knage, og
kom os saadan Rædsel paa, saa vi troede ikke at komme derfra med
Livet. Thi der blev opreist for os et stort, grueligt Tingest høit op i
Veiret som et stort Taarn, som flyttede sig og havde en skrækkelig
Røst. Dog kunde vi ingen Ord forstaa. Da raabte vi til Gud og sang:
Vor Gud han er saa fast en Borg, etc. Dermed kom vi Gud skee Lov
derfra.
Som jeg nu kom hiem, gik jeg i Seng og lagde min høire Arm over
mit Hoved. Og idet jeg faldt isøvn, kom en forfærdelig Rotte og fik
min ene Finger i sin Mund. Jeg raabte og skreg og drog af min
største Magt vel et halvt Kvarter. Min salig Husbonde bad mig være
tilfreds og sagde: Han maa dog intet ondt giøre dig. — Mig syntes
ligesom min Finger skulde været af Leddet. Men der jeg kom tilrette
igien, da var den hverken brun eller blaa, ei heller hoven, og ingen
kunde see, at den skadte noget. Dog kunde jeg ikke røre den i en
Maaned derefter.
Anden Nat derefter, som vi laa i Sengen, kom os saadan en Hede
paa, som vi skulde brænde op i Sengen, og som det havde været en
stor Torden-Hede; saa havde vi ingen Ro den ganske Nat. Om
Morgenen vi stod op, bleve vi var, at under os paa Lagenet og
Sengedynen fra Hovedet ned til Fødderne var ligesom det var
overstrøet med store Rotteskarn og alt to og to tilsammen, ligesom
de havde hængt i en Traad, og saa mangfoldig, at man neppe kunde
see det underste Lagen derfor. Hvilket og Naboerne saae med stor
Forundring. Anden Dagen derefter blev min salig Mand saa hart
anfægtet, at han ingen Ro faa kunde. Ingeborg Meiers besøgte os
paa samme Tid, og som hun kom ind i Stuen, hørte hun en stor
Latter og saae ingen. Der hun turde ikke længer være inde og var
bortgangen, blev min salig Mand atter saa hart anfægtet, at han
daanede paa Bænken, som han sad. Der han nu kom noget tilrette
igien, fik jeg ham i Seng. Saa tog jeg Børnene og Folkene til mig og
satte os uden for Døren i Bislaget, paa det han kunde faa nogen
Rolighed og komme isøvn.
Som vi havde siddet nu ved en Time, bad jeg min ene Pige Johanne
gaa ind saa sagtelig og høre om han sov. Hun kom igien og sagde,
at han sov; thi hun kunde ikke høre ham. Derpaa sad vi endda
noget, indtil Klokken var ni, thi det var om Sommeren. Der vi nu kom
ind, og jeg vilde gaa iseng til ham: borte var han. Gud veed da, hvad
mit Hierte var. Vi ledte allevegne, og ingensteds vi kunde finde ham
indtil længe derefter, da kom vi paa et lidet Kammer; der laa han og
gav sig saare. Og holdt det saa paa samme Sted den ganske Nat
med stor Jammer og Uro. Ligesaa anden Nat paa en liden Sal, saa
tredie Nat i Stuen og fierde Nat i Sengekammeret.
Som vi der laa begge sammen i Sengen, kom der en forfærdelig
Rotte springende op i Sengen og løb paa alle fire Sengestolper, og
omsider hen under hans Hoved og løftede to Puder og Hoveddyner
og en Sengedyne op, tog et Stykke bort af den underste Sengedyne,
saa stort som et Spunds paa en Tønde, saa at Fieren fløi op i Sengen
og omkring i Sengekammeret. Den Forfærdelse glemmer jeg aldrig.
Da sagde den salig Mand: Far nu bort, du fordømte Aand, til den
Sted, som du est kommen fra, til den evige Død, som dig og dine er
beredt til evig Tid. Ære være Gud, som mig haver forløst! Der haver
du alt det du haver vundet. — Saa blev han fri efter den Dag og ikke
mere fristet.
Femte Kapitel.
Der vi nu havde ladet takke paa Prædikestolen og tænkte alting var
godt, saa kommer den almægtige og gode Gud og tilsteder endnu
mere Hiertesorrig. Vi havde en liden Dreng, som var paa niende Aar.
Han blev saa underlig, at vi ikke kunde tænke, hvad ham skadte.
Han sagde, det løb i hans Bug og stak ham. Vi tænkte at det havde
været Skiæver[4]. Hvorfor vi lod ham bade og brugte adskillig Raad
dertil, men det blev jo længer jo værre. Saa sendte vi Bud efter
Bartskiæreren, at han skulde forfare, hvad ham skadte. Han vidste
ingen Raad, men eftersom her paa samme Tid var kommen til Byen
en Doktorske, sagde han, vi skulde høre hendes Betænkning derom.
Hende lod vi ogsaa hente; hun sagde, at han var besat med den
onde Aand og vidste ingen Raad uden en hellig og alvorlig Bøn til
Gud i Himmelen. Gud veed, hvad Sorrig vi da fik, at saadan en Giæst
var kommen igien. Som jeg nu stod i Stuen og dette Barn laa i en
Kurveseng, blev Sengen optagen halvanden Alen fra Jorden og
begyndte at springe op og ned. Jeg løb til salig Hans og kaldte ham
ind. Der vi kom ind, var han tagen af Sengen; han stod paa Hovedet
og Benene i Veiret med udstrakte Arme, og var med stor Nød, at vi
kunde faa ham ned i Sengen igien. Efter den Dag saae vi stor Ynk
paa ham. Den onde Aand løb op og ned i ham som en Gris og reiste
hans Bug op, at det var grueligt at see, skiød Tungen ud af hans
Hals og trillede den tilsammen som et Klæde, og Blodet flød af
Munden. Han smadskede i hans Bug som en Gris og knytted hans
Lemmer saa hart tilsammen, at fire føre Karle vare ikke stærke nok
til at skille dem fra hinanden. Han galede som en Hane, giøede som
en Hund, førte ham op paa vore Bielker i Stuen, desligeste paa
Vedhammeren i Gaarden. Og naar han havde ført ham derop, forlod
han ham. Saa sad Barnet der og græd og kunde ingensteds komme.
Han kastede ham og over Plankerne ind i Jakob Meiers Gaard. Han
drog hans Øine ind i hans Hoved, desligeste ogsaa hans Kinder, og
giorde ham saa stiv som en Stok, saa at den det ikke vidste, skulde
ikke andet sige, end at det var et Træ. Vi reiste ham op til Væggen.
Der stod han uden al Bevægelse som et Træbillede. Hvo, som ellers
ikke letteligen kunde græde, den maatte jo da græde.
Engang var jeg gaaet i Aftensang. Den Tid jeg kom hiem igien, da
var Stuen fuld af Folk. Og havde han da anfægtet min Moder, at det
maatte sig Gud derover forbarme. Hendes Mund havde han vredet
op til den ene Side, hendes Ben sprang op og ned, at ingen af
største Magt kunde holde dem til Jorden. Der sad den arme Kvinde,
græd og jamrede sig, klagede ynkeligen over mig og sagde, at jeg
havde taget hendes Sko af hendes Fødder og ilde slaget hende. Det
kunde intet hielpe, at jeg sagde nei, og hvad gode Ord jeg gav
hende, da hialp det intet. Om Morgenen derefter lod jeg hente nogle
Kvinder, som skulde tale med hende, men hun blev hart ved de
samme Ord. Dog kom hun strax tilrette igien. Der han nu kom til
Drengen igien og talede af hans Mund, sagde han til salig Hans: Jeg
giorde din Kone en stor Harm dermed, at jeg skabte mig i hendes
Lignelse og pinte hendes Moder, at hun ikke andet vidste, end det
var hendes Datter. Hvorfor hun klagede hart over hende. Der vare og
nogle, som troede det var Sanden, at hun slog sin Moder. Men havde
jeg maattet for den store Mand, jeg skulde saa handlet med hende,
at den ganske By skulde have grædt for hende. —
Om Aftenen, naar vi sang: Vor Gud han er saa fast en Borg, eller
læste, vrinskede han som en Hest og giorde den allerstørste Spot
deraf, som han kunde; spyttede den salig Mand op i Øinene, at det
flød ned i hans Skiæg og satte dragne Knive for mit Bryst. Naar jeg
bad ham slaa til i Jesu Navn, saa faldt Kniven. Han sagde til salig
Hans: Du maa ligesaa gierne være tilfreds; forhast dig ikke, du faar
mig ikke herud, førend de faa Skam, som mig haver her indført. Den
store Mand vil det saa have. Endog jeg er en løgnagtig Aand, saa
maa jeg alligevel undertiden sige Sanden; thi den store Mand tvinger
mig dertil. Jeg var tilfreds at min Tid var kommen at rømme denne
Bolig. Da sagde salig Hans: Naar kommer den Tid? Da svarede Satan
af Barnets Mund: Det veed vel den store Mand og ikke jeg. Naar han
siger: pak dig, saa maa jeg rømme.
Sjette Kapitel.
Der den salige Mand havde nu udstaaet saadan stor Bedrøvelse og
Fristelse baade paa sit eget Legemes saavelsom ganske Huses
Vegne, saa kom den gode Gud og forløste ham fra al Jammer og
Elendighed og kaldte ham fra denne onde Verden til sit evige Riges
Herlighed og Glæde.
Men jeg med mine smaa Børn maatte blive her tilbage i den store
Sorrig og havde inden mine lukte Døre den arge Fiende Dag og Nat.
Den alvidende Gud, som ingen Ting er forborgen, allene veed den
store Sorrig jeg maatte lide. Og var Under at høre paa de Ord, som
Satan talede af Barnets Mund.
Nogen Tid derefter, som min salig Mand var død, skulde jeg age hen
til Haarløv og der kræve nogen Giæld ind hos Præsten sammesteds,
Hr. Samuel. Og Erik Brygger i Vesterstræde kiørte selv for mig. Som
vi nu kom en halv Mil fra Byen, blev jeg saa sælsom, som jeg sad i
Vognen, at jeg havde ingen Ro. Hvorfor jeg maatte staa af og sætte
mig ned paa Jorden. Der jeg nu havde siddet ved et halvt Kvarter,
blev jeg tilpas igien og vilde stige i Vognen; men borte var Mand,
Heste og alting. Jeg kunde see Fugle flyve, men Mand, Heste og
Vogn kunde jeg ikke see. Som jeg nu længe havde gaaet omkring
paa Marken og intet Menneske kunde komme tilords med, og det led
hen over Middag, og jeg saa gik og vænede mig, for jeg vidste ingen
Raad ei heller Vei at komme til, blev jeg henført til et Morads, som
var fuldt af mange smaa Buske. Mig syntes, jeg vilde gaa paa dem
og tog mit Forklæde fra mig og vilde have skaaret det isønder og
bundet det tilsammen, at jeg kunde dermed opkilte mig. Og saa
antvordede jeg mine Børn og mit ganske Hus den evige Gud ivold,
thi jeg tænkte aldrig at see dem mere. Der jeg nu vilde skiære
Forklædet isønder til et Kiltebaand, syntes mig langt borte ligesom
der havde været to Krager tilsammen, hvoraf jeg blev endda mere
bedrøvet. Men det var mine Heste, som jeg omsider med Vognen
blev var. I det samme hørte jeg, at Erik kaldte paa mig, og jeg kaldte
igien paa ham, indtil vi kom tilsammen. Og vare vi begge saa bange,
at vi neppe kunde tale. Han sagde, han havde spurgt om mig, men
ingen kunde sige at have seet mig. Saa gik han til den Mose, jeg
vilde gaaet over, og tog et langt Træ og vilde maale, hvor dybt det
var. Men han kunde ikke naa Bunden. Jeg maa vel sige, at Christus
Guds Søn var hos mig og hialp mig. Saa kom vi dog omsider vel
hiem til Huset igien. Men førend vi kom hiem, havde den fule Aand
af Barnets Mund sagt, hvor langt han havde fulgt os, og hvorledes
han vilde have omkommet mig, havde han maattet for den store
Mand; men dog glædede han sig derved, at han havde saa
forfærdet os.
Syvende Kapitel.
En liden Tid derefter skulde jeg drage til Kiøbenhavn, og forberørte
Mand, Erik Brygger, kiørte for mig. Da havde den arrige Satan truet,
at han skulde følge mig til Kroen. Som vi nu kom ud ved Ølsemagle
ved Stranden, begyndte Hestene at fnyse, og Vognen løb trindt
omkring som et Hiul, og Klæderne og hvad i Vognen var fløi af den.
Jeg havde tre eller fire Par Høns, som jeg vilde forære bort. De bleve
alle løse og sade paa Marken, dukkede og vare meget rædde. Som
vi nu havde samlet Klæderne og Hønsene op igien og aget et
Stenkast bort, blev Erik var, at han havde tabt sin Sæk, som var
noget Havre udi. Der han løb tilbage at hente den igien, bar han saa
tungt paa den, saa ham syntes, at han aldrig bar saa tung en Byrde.
Jeg troer vist, sagde han, at Dievlen er i Sækken, thi han er saa
tung, alligevel her ikke er uden en Skiæppe Havre udi.
Han bandt Sækken bag paa Vognen, men som vi havde lidet aget:
borte var hans Sæk igien. Jeg bad ham, at han vilde lade Sækken
fare, jeg vilde gierne betale ham den. Erik svarede, han ikke vilde
miste samme Sæk, thi han havde om Løverdagen tilforn givet fire og
tyve Skilling for den. Saa tog han ham og bandt ham for i Vognen og
satte sig selv derpaa. Men det hialp intet; thi den trimlede imellem
hans Ben og faldt ud paa Jorden.
I det samme kom en Mand agende; ham bad jeg, han vilde kiøre for
i Veien, jeg vilde betale ham derfor. Hvilket han ogsaa giorde; men
det kunde intet lide dermed. Hvorfor samme Mand drog sin Vei til
Kiøbenhavn. Der han var borte, kom vi til en Bæk, hvor vi bleve
siddende, og Vandet gik ind i Vognen; Hestene kunde ei heller
nogensteds komme. Saa maatte han bære mig og min Datter først
Welcome to our website – the ideal destination for book lovers and
knowledge seekers. With a mission to inspire endlessly, we offer a
vast collection of books, ranging from classic literary works to
specialized publications, self-development books, and children's
literature. Each book is a new journey of discovery, expanding
knowledge and enriching the soul of the reade
Our website is not just a platform for buying books, but a bridge
connecting readers to the timeless values of culture and wisdom. With
an elegant, user-friendly interface and an intelligent search system,
we are committed to providing a quick and convenient shopping
experience. Additionally, our special promotions and home delivery
services ensure that you save time and fully enjoy the joy of reading.
ebookfinal.com