Sidste chance for at deltage i debatten om beredskab
Borgerpanelet er afsluttet, men strategien for en beredskabsunion er stadig ved at tage form, og din mening tæller.
Europa-Kommissionen opfordrer borgerne i hele EU til at bidrage med deres synspunkter, så det sikres, at strategien afspejler alle lokalsamfunds behov og prioriteter.
Hvordan kan Europa bedre forberede sig på fremtidige kriser, lige fra klimakatastrofer til pandemier og geopolitiske trusler? Del dine idéer for at sikre et stærkere og mere modstandsdygtigt EU, hvor ingen lades i stikken.
Debatten slutter den 30. juni, så gå ikke glip af chancen for at gøre en forskel.

Rekrutteringen til borgerpanelet om demokratisk modstandsdygtighed er begyndt
Europa-Kommissionen er begyndt at rekruttere deltagere til det næste EU-borgerpanel om demokratisk modstandsdygtighed.
Rekrutteringen finder sted på tilfældigt udvalgte steder i alle 27 EU-lande. Rekrutteringsmedarbejdere fra Sortition Foundation vil gå fra dør til dør for at finde interesserede deltagere.
De vil indgå i en tilfældig udvælgelsesproces for at danne en gruppe på 150 deltagere, der afspejler EU's mangfoldighed. De tager derefter til Bruxelles for at arbejde på anbefalinger til at styrke demokratiet i Europa som led i opfølgningen på det europæiske demokratiskjold.
Hvis nogen banker på døren, kan det være din chance for at være med til at forme fremtidens demokrati i Europa!

Hvordan kan vi styrke demokratiet i Europa? Deltag i debatten
Deltag i debatten om demokratisk modstandsdygtighed og bidrag til at forme demokratiets fremtid i Europa.
Fra mediekendskab og adgang til pålidelig information til borgerdeltagelse og digitale færdigheder – hvilke ændringer kan styrke demokratiet? Del dine forslag, vær vært for eller deltag i et arrangement, og diskuter med andre, der interesserer sig for disse spørgsmål.
Dine bidrag vil supplere det europæiske demokratiskjold og indgå i fremtidige EU-initiativer, herunder vores EU-borgerpanel om demokratisk modstandsdygtighed.
Din stemme er vigtig – deltag i debatten i dag!
Borgerne fremsætter endelige anbefalinger for at styrke EU's beredskab
I løbet af tre weekender mødtes 150 tilfældigt udvalgte borgere fra de 27 EU-lande for at drøfte, hvordan vi i EU bedre kan engagere os og forberede os på fremtidige kriser. På deres afsluttende møde finpudsede deltagerne deres idéer og nåede til enighed om en række konkrete anbefalinger, der skal være retningsgivende for EU's indsats for at styrke befolkningens beredskab.
Deres forslag er nu formelt forelagt Europa-Kommissionen og skal bidrage til at sikre, at tiltagene og initiativerne i EU-strategien for en beredskabsunion er inklusive, effektive og tilpasset borgernes behov.
Panelets arbejde blev streamet live og gav et indblik i demokratiet i praksis. Optagelser og anbefalinger findes på beredskabspanelets side.

Sådan omsættes borgernes anbefalinger i praksis: Kommissionen giver feedback
Europa-Kommissionen omsætter borgernes anbefalinger til konkrete handlinger.
Den 6. februar blev der afholdt to arrangementer for at følge op på borgerpanelerne om energieffektivitet og EU-budgettet og vise, hvordan deltagernes idéer er med til at forme EU's politik.
Borgernes anbefalinger har bl.a. givet afsæt til nye initiativer for energieffektivitet og bidraget til Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.
Gik du glip af arrangementerne? Du kan finde optagelserne nedenfor og se, hvordan almindelige menneskers synspunkter får gennemslagskraft og påvirker EU-borgernes tilværelse.
Optagelser: Energieffektivitet og EU-budgettet
Onlinedebat om demokratisk modstandsdygtighedI denne onlinedebat kan du dele dine synspunkter, erfaringer og idéer til, hvordan vi kan styrke den demokratiske modstandsdygtighed i hele Europa.
Onlinedebat om beredskabOnlinedebatten er åben, og borgere i hele EU opfordres til at bidrage med deres idéer og perspektiver for at præge strategien og støtte arbejdet i det europæiske borgerpanel om beredskab, der indledes i marts.
Ungdomspolitiske dialogerEr du træt af at tale for døve øren? Der er forandring på vej Vi har på det seneste mødtes med unge fra hele EU og andre lande for at høre deres meninger om spørgsmål, der optager dem. Nu er det din tur.
Forsamlingen af unge borgere vedrørende bestøvereNedgangen i antallet af bestøvende insekter truer tilgængeligheden af fødevarer, vores fremtidige velstand og naturen. Så hvordan vender vi nedgangen i antallet af vilde bestøvende insekter?
Hvad er medborgerplatformen?
Det er dit særlige websted til at engagere sig i og drøfte EU-politikker, der berører os alle.
Din tilbagemelding er en vigtig del af vores politiske beslutningsproces. Alles stemme betyder noget, og vi er ivrige efter at høre, hvad du mener.
Takket være oversættelse i realtid kan du deltage på et hvilket som helst af EU's 24 officielle sprog og samarbejde med dine medborgere. Lad os opbygge EU sammen!
Faserne i medborgerengagementet
- DeltagelseOnlinebidrag
Borgerne opretter, kommenterer og stemmer om bidrag på medborgerplatformen
- DrøftelserEU-borgerpaneler
Bidrag til EU-borgerpaneler og input til den europæiske politiske beslutningsproces
- OpfølgningHandling på borgernes anbefalinger
Der følges op på bidrag via drøftelser baseret på regelmæssige rapporter
- TilbagemeldingGennemsigtig kommunikation om resultatet
Borgerne informeres om politiske tiltag
EU-borgerpanelerne
Det er et vigtigt mål for Europa-Kommissionen at øge borgernes deltagelse i de demokratiske processer og deres indflydelse på politikkerne. I den forbindelse har Kommissionen oprettet EU-borgerpaneler som et fast element i det demokratiske liv i EU.
Hvert borgerpanel samler 150 tilfældigt udvalgte borgere fra alle de 27 EU-lande, så de både afspejler Europas mangfoldighed og repræsenterer de unge generationer. Borgerpanelerne kommer med anbefalinger om centrale politikker, der påvirker os alle.
Hold øje med den seneste udvikling inden for nuværende og fremtidige borgerpaneler.

Hvordan kan jeg deltage?
Du kan deltage ved at indsende dine egne idéer eller kommentere eller godkende andres idéer. Du kan indsende dine idéer på ethvert af de 24 officielle EU-sprog. Du skal logge ind ved hjælp af EU Login. Gå til EU Login-siden for at oprette en konto.
Når du er logget ind, kan du tilføje din egen idé ved at klikke på knappen "Ny idé +" Du angiver så titlen på din idé og beskriver indholdet af den – de skal til sammen indeholde mellem 150 og 1 500 tegn.
Du kan også kommentere en idé eller "godkende" den. At "godkende" en idé svarer til at "like" et opslag på andre sociale medier.
Regler for deltagelse og databeskyttelse
Dine idéer offentliggøres straks, og du skal derfor overholde reglerne for deltagelse.
Vi er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger. Se hvordan
Spørgsmål og svar
Disse spørgsmål og svar dækker en række emner vedrørende medborgerplatformens funktionalitet, tekniske specifikationer, indhold og emner samt forskellige forespørgsler om platformen.

